Der har været sagt meget om kreativitet – Nogle ser det som en misundelsesværdig evne – andre som en flyvsk og flippet måde at tænke på – kort sagt, en udefinerbar men nødvendig måde at få nye ideer på.
Jeg bliver tit mødt med den opfattelse, at kreative mennesker er ”højre-hjernede”. Det er mange år siden, at forskningen fandt ud af, at kreativ tænkning sker gennem et tæt og komplekst samspil mellem begge hjernehalvdele.
Den anden holdning jeg lige så tit møder er, at kreativitet er en gudsbenådet evne, som ikke alle har. Det kan ikke være mere forkert. Alle har evnen til at være kreative, men evnen er ikke lige veludviklet hos alle – men alle har evnen til at få gode ideer. Kreativitet forudsætter ikke nogen særlig indsigt, viden eller erfaring inden for et givent felt, men opstår gennem åbenhed, engagement, nysgerrighed, forundring og - ikke mindst – fordomsfrihed over for det anderledes.
Forskning om kreativ tænkning
I 1940érne udviklede gestaltpsykologen, Karl Duncker, teorien om produktiv tænkning, og var således foregangsmand for den kreative tænkning, som evnen til, på baggrund af den eksisterende viden hos en person, at kunne komme op med nye og relevante løsninger på problemstillinger.
Mennesket har en evne til at danne overblik og forestillinger om tingenes funktionalitet – en evne som forskeren Edward de Bono (ham med de 6 tænkehatte) senere i 1960érne beskrev som menneskets unikke evne til at danne tankemønstre. Denne evne er væsentlig for os mennesker i mange sammenhænge, men svækker desværre også evnen til kreativ tænkning. Det er et fænomen Duncker kaldte for ”functional fixedness”, og er en del af forklaringen på, hvorfor ikke alle har lige let ved at være kreative. Karl Duncker konstruerede en test, som kunne vise i hvor høj grad en testperson var præget af functional fixedness, når han / hun blev stillet overfor en opgave, som krævede kreativ problemløsning – Stearinlys testen.
Se billedet her:
Opgaven: Stearinlyset skal sættes fast på en væg – du har kun de ting du ser på billedet – Hvad vil du gøre? (løsningen findes nederst i artiklen).
Sideløbende med den psykologiske forskning, var der også forskere som undersøgte om der var nogle særlige fysiske kendetegn ved kreative hjerner. Gennem grundige undersøgelser af Albert Einsteins hjerne (ham med relativitetsteorien) fandt man overraskende ud af, at Einstein havde en kraftig hjernebjælke – som er selve forbindelsen mellem de to hjernehalvdele. Det ledte naturligvis til en fornyet forskning med det mål at påvise, om en forstørret hjernebjælke kunne være nøglen til kreativ tænkning – men det har man aldrig kunne finde evident bevis for.
Einstein har dog løftet lidt af sløret for sin kreativitet. En journalist spurgte engang Einstein, hvordan han fik sine ideer, og hvordan han evnede at overskue de meget komplicerede sammenhænge, han arbejdede med. Einstein svarede: ” Jeg ser billeder, svævende for mit blik – billeder”. Meget tankevækkende.
Kreativitet kan udvikles
Karl Duncker udviklede metoder og processer som kunne befordre den kreative proces / produktive tænkning, for at bryde de vante tankemønstre (functional fixedness), som vi alle i større eller mindre grad er belastet af. Duncker er mest kendt for metoden om brainstorming, som kaldes en kreativ metode, sammenlignet med de Bonos 6 tænkehatte, som er en systematisk metode.
Løsningen på udfordringen med stearinlyset er enkel og indlysende, sådan som kreative ideer ofte er.
Æsken sættes fast på væggen med tegnestifter og lyset sættes i æsken.
Duncker opdagede, at en del testdeltagere ikke kunne løse opgaven, fordi de ikke umiddelbart evnede at forestille sig æsken brugt til andre formål end til opbevaring af tegnestifterne. Testpersonerne forsøgte i stedet at sætte stearinlyset fast direkte på væggen evt. med smeltet stearin osv. De kunne simpelthen ikke tænke ud af boksen. Jeg har en privat teori der går ud på, at jo mere man er ekspert på et område – eller jo tættere man sidder på problemerne, jo sværere er det at tænke nyt – så skal der en hjælpeproces til for at bryde de vante tankemønstre og forestillinger – men er det ikke bare sund fornuft?
Det var mange ord – men her er en video med John Gleese, som fortæller om kreativitet på en utrolig humoristisk og tankevækkende måde
John Gleese om kreativitet (åbner i YouTube).
Det glade budskab er, at kreativ tænkning og ideudvikling kan udvikles og befordres med et åbent og humoristisk sind. Det er ideen i mine workshops, som alle er baseret på visualisering og arbejdet med billeder – også helt i Einsteins ånd. Læs om workshops her på siden.