Alle indlæg af Anette Ploug

Om Anette Ploug

Kunst har altid været min store interesse. Allerede som helt lille tegnede jeg på alt - vægge, møbler og selvfølgelig i mine kladdehefter i skolen. Det kreative har altid fulgt mig - uanset hvor min karriere har bragt mig. Efter mange år i erhvervslivet - efterfulgt af en årrække som selvstændig kunstner og konsulent, har jeg nu valgt at kombinere kunstens processer med forretningsudvikling. Jeg har etableret virksomheden InnovArt. Min blog vil fokusere på kunsten og knytte kontakter til ligesindede.

Kurser i moderne Ikon maleri

Birgit O 2 mail    Dorte mail
Da flere efterspørger Ikon malekurser, har jeg planlagt to nye kurser. Dels et 1-dags Ikon malekursus lørdag den 7. juni , som opfølgning på kurset den 3. maj. Nye kursister kan sagtens være med – Deltagerantallet holdes på max 10, så der er god tid til individuel vejledning og undervisning. Program: Moderne Ikonmaleri del 2 – 1 dag

Derudover er der planlagt et to-dages kursus,  fredag den 4. juli og lørdag den 5. juli – begge dage fra kl. 9.30 til kl. 15.30  – Dette kursus vil give rigtig god tid til fordybelse og kreativ udfoldelse i et univers, som både er spændende og omfattende.
Program: Moderne Ikonmaleri 2 dage

 

 

 

En vellykket kursusdag med moderne Ikonmaleri

Kursus moderne ikonmaleri 1   Kursus moderne ikonmaleri 3

Det blev 5 timers intensiv maleri med moderne ikoner som tema – en spændende kursusdag, hvor kursisterne, på baggrund af de særlige karakteristika som de klassisk, ortodokse ikoner har, skabte ikoner med moderne og personligt udtryk. Det kom der mange flotte og meget forskellige ikoner ud af – både i udtryk og format. Kursisterne udviste stor kreativitet i valg af materialer, teknikker og brug af symboler og påsatte effekter. Selvom ikonmaleriet netop rummer mulighed for at arbejde med blandformen, og slå sig løs med alt hvad fantasien kan finde på, så kræver det også stor eftertænksomhed og fordybelse at arbejde med religiøse og personlige symboler og udtryk. Og fordybelse tager tid. Tiden føltes derfor lidt knap.  Jeg vil gerne tilbyde en opfølgningsdag på Ikonmaleriet lørdag den 7.  juni. Ligesom det næste kursus med moderne ikonmaleri vil blive udvidet til at være et 2-dages kursus, så der er den fornødne tid til at komme i dybden med temaet. Dette kursus erstatter Kunstweekenden på Frederiksminde, som jeg har valgt at stryge fra programmet. Læs mere om kurser her på siden.
Kursus moderne ikonmaleri 2

Læs mere om Ikoner her: Artikel om Ikoner – Anette Ploug

 

 

Farver er lys, liv og dejlig energi

Hvis vi i første omgang ser bort fra alt det male-tekniske med at blande og sammensætte farver, så har farver en stor psykologisk betydning for os mennesker. Selvom farvepsykologi ikke er en udbredt anerkendt videnskab, bruger vi i udstrakt grad farvernes betydning og symbolik både bevidst og ubevidst. Helt banalt, så har alle mennesker en instinktiv fornemmelse af, hvorfor den røde farve bliver brugt som stop-lys i lyskurver.

Hver farve har en energi som påvirker os – og her spiller den kulturelle påvirkning selvfølgelig også ind. For eksempel opfatter vi i Vesten farven hvid, som uskyldens og det renes farve – i Asien opfattes hvid som dødens og sorgens farve.

Farver har naturligt interesseret mennesker til alle tider – I vores nordlige himmelstrøg var farveudvalget i ældre tider begrænset til en begrænset palette af naturfarver – men der skete et kvantespring i farveudviklingen, da samhandelen med fjerne lande bragte stoffer og brugsting op til os med hidtil ukendte stærke farver. Det ansporede os blandt andet til at konstruere syntetiske farver.

Isaac Newton (ham med tyngdeloven) udviklede helt tilbage i 1704 den allerførste systematisering af farver – som satte fokus på farver som en egentlig videnskab. Newtons farvekreds bestod af 7 farver – nemlig farverne fra regnbuen – som vi kalder spektralfarverne. Gul, rød, orange, grøn, blå, indigo og violet. Newton interesserede sig ikke for farverne som sådan, men for hvordan farverne fysisk blev skabt gennem lysets brydning, og han lagde dermed grundlaget til den fysiske optik.
Der hvor regnbuen ender
Her vil jeg benytte lejligheden til at vise et af mine fotografier af en regnbue – som simpelthen ender i naboens have  – midt på græsplænen (der ligger ingen skat – men det er naboens katte-kirkegård).

Senere i 1793 satte komponisten, digteren og kunstneren Johann Wolfgang Goethe fokus på farvernes psykologiske betydning – Goethe lagde især vægt på farvernes varme og kulde, og han associerede farverne med bestemte følelser, som han beskrev i meget poetiske vendinger. Goethe tog oprindeligt udgangspunkt i farverne gul og blå, som han anså for modsætninger, og konstruerede herudfra det første farvehjul bestående af 6 primær-farver; Gul, orange, grøn, blå, lilla og violet. Goethe fik ikke særlig anerkendelse i sin samtid for sine teorier om farvers følelses- og oplevelsesværdi, men har siden vundet stor udbredelse blandt kunstterapeuter og udøvere af Rudolf Steiners kunstpædagogik, og bruges aktivt den dag i dag.
Goethes_farvehjul

Med Johannes Itten kom der i 1960 rigtig skred i den psykologiske farvelære med modellen, ”Den æstetiske farvelære”. Johannes Itten videreudviklede et farvehjul, der baserede sig på 3 primærfaver: Gul, rød og blå, og ved disses indbyrdes blandinger fås i alt 12 farver. Itten fik præciseret nogle objektive kvaliteter ved farver med udgangspunkt i farverne indbyrdes forhold, som for eksempel de 7 farvekontraster; Eksempelvis komplementærfarver, varm/kulde-kontrast, lys/mørke-kontrast osv. Itten beskrev endvidere farverne ud fra alle tænkelige kulturelle vinkler såsom, filosofiske, religiøse og psykologiske. Han var også den første til at associere farver med forskellige persontyper, og havde udpeget 4 persontyper med navnene på årstiderne. Ittens farvelære anvendes i dag på kunstskoler verden over, som retningsgivende for brug af farver, og er siden blevet fortolket og udviklet i mange forskellige retninger.
Johannes Ittens farvehjul
Grundlaget for  farvernes psykologi — blev grebet af psykologen Max Lüscher, som næsten samtidigt med Johannes Itten udviklede sin egen psykologiske test ved hjælp af farver. På den tid var det udbredt at anvende Rorschachtesten (den med blækklatterne), som er meget tidskrævende, og farverne banede nu vejen for en meget enklere og lettere anvendelig personlighedstest. Lüschers farvetest blev baseret på et omfattende empirisk materiale, og blev også efterfølgende kvalificeret yderligere. Lüschers farvetest bruges den dag i dag både i psykiatrien og i erhvervslivet – som et supplement til andre personlighedstests.

I dag går udviklingen mod at tage den farvepsykologiske betydning, som Lüscher nåede frem til, og kombinere dette med den objektive del af Johannes Ittens farvelære. Det er en spændende udvikling, og et utroligt facinerende emne at fordybe sig i. Her er den danske psykolog Birgitte Hultberg foregangskvinde, med udviklingen af en farvetest, som er udgangspunkt for en række terapeutiske og  meditative øvelser til selvudvikling. (Birgitte Hultberg: “Din Farvepsykologi” Borgen 2012).

Jeg forsøger at løfte sløret lidt mere for disse spændende teorier i mit kursus ”Farvernes psykologi”. Som kursist bliver du ikke testet :-) men du får et spændende indblik i tankerne og teorier bag – så brug af farver i din kunst får en ekstra betydning og dimension.

Viden om kreativitet – Hvad er kreativitet?

Der har været sagt meget om kreativitet – Nogle ser det som en misundelsesværdig evne – andre som en flyvsk og flippet måde at tænke på – kort sagt, en udefinerbar men nødvendig måde at få nye ideer på.

Jeg bliver tit mødt med den opfattelse, at kreative mennesker er ”højre-hjernede”. Det er mange år siden, at forskningen fandt ud af, at kreativ tænkning sker gennem et tæt og komplekst samspil mellem begge hjernehalvdele.

Den anden holdning jeg lige så tit møder er, at kreativitet er en gudsbenådet evne, som ikke alle har. Det kan ikke være mere forkert. Alle har evnen til at være kreative, men evnen er ikke lige veludviklet hos alle – men alle har evnen til at få gode ideer. Kreativitet forudsætter ikke nogen særlig indsigt, viden eller erfaring inden for et givent felt, men opstår gennem åbenhed, engagement, nysgerrighed, forundring og - ikke mindst – fordomsfrihed over for det anderledes.

Forskning om kreativ tænkning
I 1940érne udviklede gestaltpsykologen, Karl Duncker, teorien om produktiv tænkning, og var således foregangsmand for den kreative tænkning, som evnen til, på baggrund af den eksisterende viden hos en person, at kunne komme op med nye og relevante løsninger på problemstillinger.

Mennesket har en evne til at danne overblik og forestillinger om tingenes funktionalitet – en evne som forskeren Edward de Bono (ham med de 6 tænkehatte) senere i 1960érne beskrev som menneskets unikke evne til at danne tankemønstre. Denne evne er væsentlig for os mennesker i mange sammenhænge, men svækker desværre også evnen til kreativ tænkning. Det er et fænomen Duncker kaldte for ”functional  fixedness”, og er en del af forklaringen på, hvorfor ikke alle har lige let ved at være kreative. Karl Duncker konstruerede en test, som kunne vise i hvor høj grad en testperson var præget af functional fixedness, når han / hun blev stillet overfor en opgave, som krævede kreativ problemløsning – Stearinlys testen.

Se billedet her:
Dunckers stearinlys test 1
Opgaven: Stearinlyset skal sættes fast på en væg – du har kun de ting du ser på billedet – Hvad vil du gøre?
(løsningen findes nederst i artiklen).

Sideløbende med den psykologiske forskning, var der også forskere som undersøgte om der var nogle særlige fysiske kendetegn ved kreative hjerner. Gennem grundige undersøgelser af Albert Einsteins hjerne (ham med relativitetsteorien) fandt man overraskende ud af, at Einstein havde en kraftig hjernebjælke – som er selve forbindelsen mellem de to hjernehalvdele. Det ledte naturligvis til en fornyet forskning med det mål at påvise, om en forstørret hjernebjælke kunne være nøglen til kreativ tænkning – men det har man aldrig kunne finde evident bevis for.

Einstein har dog løftet lidt af sløret for sin kreativitet. En journalist spurgte engang Einstein, hvordan han fik sine ideer, og hvordan han evnede at overskue de meget komplicerede sammenhænge, han arbejdede med. Einstein svarede: ” Jeg ser billeder, svævende for mit blik – billeder”. Meget tankevækkende.

Kreativitet kan udvikles
Karl Duncker udviklede metoder og processer som kunne befordre den kreative proces / produktive tænkning, for at bryde de vante tankemønstre (functional fixedness), som vi alle i større eller mindre grad er belastet af. Duncker er mest kendt for metoden om brainstorming, som kaldes en kreativ metode, sammenlignet med de Bonos 6 tænkehatte, som er en systematisk metode.

Løsningen på udfordringen med stearinlyset er enkel og indlysende, sådan som kreative ideer ofte er.
Dunckers stearinlys test 2
Æsken sættes fast på væggen med tegnestifter og lyset sættes i æsken.

Duncker opdagede, at en del testdeltagere ikke kunne løse opgaven, fordi de ikke umiddelbart evnede at forestille sig æsken brugt til andre formål end til opbevaring af tegnestifterne. Testpersonerne forsøgte i stedet at sætte stearinlyset fast direkte på væggen evt. med smeltet stearin osv. De kunne simpelthen ikke tænke ud af boksen.  Jeg har en privat teori der går ud på, at jo mere man er ekspert på et område  –  eller jo tættere man sidder på problemerne, jo sværere er det at tænke nyt – så skal der en hjælpeproces til for at bryde de vante tankemønstre og forestillinger – men er det ikke bare sund fornuft?

Det var mange ord – men her er en video med John Gleese, som fortæller om kreativitet på en utrolig humoristisk og tankevækkende måde

John Gleese om kreativitet  (åbner i YouTube).

Det glade budskab er, at kreativ tænkning og ideudvikling kan udvikles og befordres med et åbent og humoristisk sind. Det er ideen i mine workshops, som alle er baseret på visualisering og arbejdet med billeder – også helt i Einsteins ånd. Læs om workshops her på siden.

De bløde værdier – eller det som man tror ikke giver bundlinje

Gennem mine mange år i erhvervslivet har jeg oplevet, at de hårde facts (næsten) altid har vundet over de bløde – dog ikke med min gode vilje. På videnskab.dk´s hjemmeside og efterhånden mange andre steder på nettet, er der artikler og nu også referencer til  reelle forskningsresultater om for eksempel mindfulness,  der må overbevise os om,  at det vitterlig virker – at de bløde værdier giver hårde resultater. Sjovt nok er det kun når vi, så at sige, “knækker”af stress, at vi desperate vender blikket mod mindfulness og stresscoaching. Hvor mange ledere har ikke i det dulgte måttet ty til denne form for hjælp – hvor det er langt mere sejt at flashe Stifinder, Højt at flyve, Nak & Æd eller noget andet med action og grænseoverskridende adfærd.

Jeg vil ønske, at virksomheder i fremtiden vil satse mere på de bløde værdier – for at styrke deres medarbejderes kompetencer, sætte ordentlig menneskelig adfærd på dagsordenen - og dermed styrke deres bundlinje. I de bløde værdier indgår også en bæredygtig adfærd. Det gælder særlig i fødevarebranchen, som efter min mening har nået et lavpunkt, hvad angår dyreetik. Danmark burde være foregangsland her. Der er kun en ting der virker over for denne kedelige udvikling, og det er, at vi som forbrugere vælger varer af en bedre kvalitet. Jeg blev faktisk lidt rystet, da jeg i sommers cyklede forbi en gigantisk kostald på en stegende hed sommerdag. Der lød brølen og raslen derinde fra. Hvorfor er de køer ikke ude på græs? Jeg fandt senere ud af, at næsten ingen malkekøer i Danmark nogensinde kommer ud af stalden. Simpelthen fordi mælken så blive x ører dyrere, og forbrugerne så ikke vil betale prisen. Jeg tror mange er snotnaive ligesom jeg, der tror på den glade gris og den fine ko ude på græsmarken. Tilbage til mindfulness, så  kan vi ikke sidde og føle os i balance, alt imens vi behandler vores verden så ringe. Der er nok en sammenhæng mellem de mange mennesker der er ude på en “hænger”, og så vores ubalance med naturen. Måske skulle vi finde et andet navn end “de bløde værdier” – Hvad med de nødvendige værdier?

Det var mine tanker, om den post der kom om mindfulness i dag.
http://videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-virker-mindfulness

 

 

Akrylbillede til header

Kursusprogram for forår / sommer 2014

Kurser og workshops i attraktive rammer og med professionel underviser. Kursusprogram  opdateres løbende. Læs mere om de enkelte kurser og arrangementer blandt andet:
- Moderne ikonmaleri
- Tegning
- Kreativt akrylmaleri
- Farvernes psykologi
- Luksus Hotelophold – forkælelse og kunstnerisk udfoldelse.
Hurtig tilmelding til Frederiksminde er nødvendig.

Kursus – moderne ikonmaleri

Kom og skab kunst sammen med glade og inspirerende mennesker
På opfordring afholder jeg male-workshop lørdag den 3. maj 2014.
Fra kl. 10.00 til kl. 15.00. Pris 200 kr. Tilmelding nødvendig.

Moderne ikoner er et tema, som er utroligt spændende at arbejde med. Der indgår flere forskellige teknikker – blandt andet collage, assemblage (påsætning af tredimensionale genstande), og strukturmaleri. Samtidigt indgår der stil-elementer fra det oprindelige ikonmaleri, som vi kender det fra ældre tiders religiøse ikoner. Her er et par flotte eksempler fra nulevende ikonmalere.

Ikon malet af Birgit Elmon       Ikon malet af Mogens Leander
Ikoner malet af Birgit Elmon og Mogens Leander

Undervisningen foregår i værkstedet:
Bækkeskov Stræde 13
4733 Tappernøje

Værksted ligger 500 m fra Fjordkroen ved Præstø Fjord (Bækkeskov Stræde er en sidevej til Strandvejen).
I prisen indgår maling og diverse malermedier samt kaffe/ the og drikkevarer. Medbring selv malerlærred eller træplade + pensler / spartel mv. Nærmere info udsendes 2 uger før.
Der er mulighed for at tilkøbe lærred eller træplade.
Moderne Ikonmaleri Program

Meld dig til på anetteploug@innovart.dk

 

Kunstterapi

Læste en spændende artikel i Børsen Weekend om kunstterapi i anledningen af, at filosoffen Alain de Botton i samarbejde med kunsthistorikeren John Armstrong, har skrevet en bog om emnet. Alain de Botton står også bag et nyt tilbud i London om kunstterapi på The School of Life . Endvidere har Alain de og John Armstrong lavet en udstilling på Rijksmuseum i Amsterdam, hvor de ud fra 150 kunstværker fortæller, hvilke almenmenneskelige spørgsmål,  billederne kan give os svar på.

Kunstterapi til behandling af psykisk syge har været kendt i mange år – vel og mærke den terapi der baserer sig på den kunstneriske proces – hvor der faktisk bliver malet et billede. I Alain de Botton´s version af kunstterapi , skal man ”bare” kigge på kunst og samtale om de følelser og tanker det vækker i en.  Alain de Botton opererer med 7 forskelige områder, der kan påvirkes via mødet med kunsten; At huske, at give håb, blive bedre til at sørge, genfinde balance, få større selvindsigt, støtte til at udvikle sig og opnå en større påskønnelse af de ting, vi har lige omkring os.

Alain de Botton giver i artiklen udtryk for, at terapien ikke nødvendigvis giver en fiks og færdig løsning på et problem, men snarere giver et nyt perspektiv – et nyt syn på problemerne. Og det er her man vil opleve en stor lettelse og følelsen af at kunne gå videre med positive tanker.

I hele tankegangen bag kunstterapi, er det slet ikke vigtigt at kende baggrunden for det enkelte maleri, og hvem der har malet det – Det gælder kun om at se og opleve. Det sætter unægtelig kunstoplevelsen i et helt andet lys, langt væk fra den kommercielle vurdering af kunst – som pris og hvad der nu er hot på kunstscenen.

Jeg er helt sikker på, at en samtale med en dygtig psykolog om malerier kan åbne mange døre, og bringe ting op til overfladen, som ellers er svære at erkende eller forstå. Set ude fra, må “kunsten” være at vide hvilke malerier, som kan sætte det ”noget” i gang hos en person – Det synes jeg er en interessant udfordring – især når man læser, at kunstterapeuten faktisk omhyggeligt udvælger de malerier, der er gode for den enkelte. Det kan bogen måske fortælle mere om – Jeg vil forsøge at få tid til at læse Alain de Bottons bog ”Art as Therapy”.

Så meget for det terapeutiske. Min erfaring er, at den kunstneriske proces med at visualisere og skabe billeder på det, som er svært at få udtrykt med ord, er et meget effektivt værktøj til innovation og udvikling. Her tænker jeg både for enkeltpersonen og for en gruppe af mennesker – for eksempel et samarbejdsteam, som skal bringes ”op i gear”. Det er helt utroligt, hvor megen viden den enkelte har, i mange tilfælde helt ubevidst, som kan komme op til overfladen og bidrage til at tænke ud af boksen, når man arbejder med at skabe billeder.

I mine workshops arbejder deltagerne med at skabe billeder og rent bogstaveligt maler dem på et lærred. Umiddelbart er der mange der bliver lidt bange, fordi de er usikre på om de nu er gode nok, ikke gør det rigtige – eller også har de aldrig haft en pensel i hånden før – Uanset hvad man er god eller mindre god til, så er det fuldstændig ligegyldigt når man først har kastet sig ud i det – så er alle lige, og så er det sjovt. Det er en kanon aktivitet, når man har brug for at få styrket sit team eller skal arbejde med noget så svært som udvikling af mål og strategier.