Kategoriarkiv: Viden om

Farver er lys, liv og dejlig energi

Hvis vi i første omgang ser bort fra alt det male-tekniske med at blande og sammensætte farver, så har farver en stor psykologisk betydning for os mennesker. Selvom farvepsykologi ikke er en udbredt anerkendt videnskab, bruger vi i udstrakt grad farvernes betydning og symbolik både bevidst og ubevidst. Helt banalt, så har alle mennesker en instinktiv fornemmelse af, hvorfor den røde farve bliver brugt som stop-lys i lyskurver.

Hver farve har en energi som påvirker os – og her spiller den kulturelle påvirkning selvfølgelig også ind. For eksempel opfatter vi i Vesten farven hvid, som uskyldens og det renes farve – i Asien opfattes hvid som dødens og sorgens farve.

Farver har naturligt interesseret mennesker til alle tider – I vores nordlige himmelstrøg var farveudvalget i ældre tider begrænset til en begrænset palette af naturfarver – men der skete et kvantespring i farveudviklingen, da samhandelen med fjerne lande bragte stoffer og brugsting op til os med hidtil ukendte stærke farver. Det ansporede os blandt andet til at konstruere syntetiske farver.

Isaac Newton (ham med tyngdeloven) udviklede helt tilbage i 1704 den allerførste systematisering af farver – som satte fokus på farver som en egentlig videnskab. Newtons farvekreds bestod af 7 farver – nemlig farverne fra regnbuen – som vi kalder spektralfarverne. Gul, rød, orange, grøn, blå, indigo og violet. Newton interesserede sig ikke for farverne som sådan, men for hvordan farverne fysisk blev skabt gennem lysets brydning, og han lagde dermed grundlaget til den fysiske optik.
Der hvor regnbuen ender
Her vil jeg benytte lejligheden til at vise et af mine fotografier af en regnbue – som simpelthen ender i naboens have  – midt på græsplænen (der ligger ingen skat – men det er naboens katte-kirkegård).

Senere i 1793 satte komponisten, digteren og kunstneren Johann Wolfgang Goethe fokus på farvernes psykologiske betydning – Goethe lagde især vægt på farvernes varme og kulde, og han associerede farverne med bestemte følelser, som han beskrev i meget poetiske vendinger. Goethe tog oprindeligt udgangspunkt i farverne gul og blå, som han anså for modsætninger, og konstruerede herudfra det første farvehjul bestående af 6 primær-farver; Gul, orange, grøn, blå, lilla og violet. Goethe fik ikke særlig anerkendelse i sin samtid for sine teorier om farvers følelses- og oplevelsesværdi, men har siden vundet stor udbredelse blandt kunstterapeuter og udøvere af Rudolf Steiners kunstpædagogik, og bruges aktivt den dag i dag.
Goethes_farvehjul

Med Johannes Itten kom der i 1960 rigtig skred i den psykologiske farvelære med modellen, ”Den æstetiske farvelære”. Johannes Itten videreudviklede et farvehjul, der baserede sig på 3 primærfaver: Gul, rød og blå, og ved disses indbyrdes blandinger fås i alt 12 farver. Itten fik præciseret nogle objektive kvaliteter ved farver med udgangspunkt i farverne indbyrdes forhold, som for eksempel de 7 farvekontraster; Eksempelvis komplementærfarver, varm/kulde-kontrast, lys/mørke-kontrast osv. Itten beskrev endvidere farverne ud fra alle tænkelige kulturelle vinkler såsom, filosofiske, religiøse og psykologiske. Han var også den første til at associere farver med forskellige persontyper, og havde udpeget 4 persontyper med navnene på årstiderne. Ittens farvelære anvendes i dag på kunstskoler verden over, som retningsgivende for brug af farver, og er siden blevet fortolket og udviklet i mange forskellige retninger.
Johannes Ittens farvehjul
Grundlaget for  farvernes psykologi — blev grebet af psykologen Max Lüscher, som næsten samtidigt med Johannes Itten udviklede sin egen psykologiske test ved hjælp af farver. På den tid var det udbredt at anvende Rorschachtesten (den med blækklatterne), som er meget tidskrævende, og farverne banede nu vejen for en meget enklere og lettere anvendelig personlighedstest. Lüschers farvetest blev baseret på et omfattende empirisk materiale, og blev også efterfølgende kvalificeret yderligere. Lüschers farvetest bruges den dag i dag både i psykiatrien og i erhvervslivet – som et supplement til andre personlighedstests.

I dag går udviklingen mod at tage den farvepsykologiske betydning, som Lüscher nåede frem til, og kombinere dette med den objektive del af Johannes Ittens farvelære. Det er en spændende udvikling, og et utroligt facinerende emne at fordybe sig i. Her er den danske psykolog Birgitte Hultberg foregangskvinde, med udviklingen af en farvetest, som er udgangspunkt for en række terapeutiske og  meditative øvelser til selvudvikling. (Birgitte Hultberg: “Din Farvepsykologi” Borgen 2012).

Jeg forsøger at løfte sløret lidt mere for disse spændende teorier i mit kursus ”Farvernes psykologi”. Som kursist bliver du ikke testet :-) men du får et spændende indblik i tankerne og teorier bag – så brug af farver i din kunst får en ekstra betydning og dimension.

Viden om kreativitet – Hvad er kreativitet?

Der har været sagt meget om kreativitet – Nogle ser det som en misundelsesværdig evne – andre som en flyvsk og flippet måde at tænke på – kort sagt, en udefinerbar men nødvendig måde at få nye ideer på.

Jeg bliver tit mødt med den opfattelse, at kreative mennesker er ”højre-hjernede”. Det er mange år siden, at forskningen fandt ud af, at kreativ tænkning sker gennem et tæt og komplekst samspil mellem begge hjernehalvdele.

Den anden holdning jeg lige så tit møder er, at kreativitet er en gudsbenådet evne, som ikke alle har. Det kan ikke være mere forkert. Alle har evnen til at være kreative, men evnen er ikke lige veludviklet hos alle – men alle har evnen til at få gode ideer. Kreativitet forudsætter ikke nogen særlig indsigt, viden eller erfaring inden for et givent felt, men opstår gennem åbenhed, engagement, nysgerrighed, forundring og - ikke mindst – fordomsfrihed over for det anderledes.

Forskning om kreativ tænkning
I 1940érne udviklede gestaltpsykologen, Karl Duncker, teorien om produktiv tænkning, og var således foregangsmand for den kreative tænkning, som evnen til, på baggrund af den eksisterende viden hos en person, at kunne komme op med nye og relevante løsninger på problemstillinger.

Mennesket har en evne til at danne overblik og forestillinger om tingenes funktionalitet – en evne som forskeren Edward de Bono (ham med de 6 tænkehatte) senere i 1960érne beskrev som menneskets unikke evne til at danne tankemønstre. Denne evne er væsentlig for os mennesker i mange sammenhænge, men svækker desværre også evnen til kreativ tænkning. Det er et fænomen Duncker kaldte for ”functional  fixedness”, og er en del af forklaringen på, hvorfor ikke alle har lige let ved at være kreative. Karl Duncker konstruerede en test, som kunne vise i hvor høj grad en testperson var præget af functional fixedness, når han / hun blev stillet overfor en opgave, som krævede kreativ problemløsning – Stearinlys testen.

Se billedet her:
Dunckers stearinlys test 1
Opgaven: Stearinlyset skal sættes fast på en væg – du har kun de ting du ser på billedet – Hvad vil du gøre?
(løsningen findes nederst i artiklen).

Sideløbende med den psykologiske forskning, var der også forskere som undersøgte om der var nogle særlige fysiske kendetegn ved kreative hjerner. Gennem grundige undersøgelser af Albert Einsteins hjerne (ham med relativitetsteorien) fandt man overraskende ud af, at Einstein havde en kraftig hjernebjælke – som er selve forbindelsen mellem de to hjernehalvdele. Det ledte naturligvis til en fornyet forskning med det mål at påvise, om en forstørret hjernebjælke kunne være nøglen til kreativ tænkning – men det har man aldrig kunne finde evident bevis for.

Einstein har dog løftet lidt af sløret for sin kreativitet. En journalist spurgte engang Einstein, hvordan han fik sine ideer, og hvordan han evnede at overskue de meget komplicerede sammenhænge, han arbejdede med. Einstein svarede: ” Jeg ser billeder, svævende for mit blik – billeder”. Meget tankevækkende.

Kreativitet kan udvikles
Karl Duncker udviklede metoder og processer som kunne befordre den kreative proces / produktive tænkning, for at bryde de vante tankemønstre (functional fixedness), som vi alle i større eller mindre grad er belastet af. Duncker er mest kendt for metoden om brainstorming, som kaldes en kreativ metode, sammenlignet med de Bonos 6 tænkehatte, som er en systematisk metode.

Løsningen på udfordringen med stearinlyset er enkel og indlysende, sådan som kreative ideer ofte er.
Dunckers stearinlys test 2
Æsken sættes fast på væggen med tegnestifter og lyset sættes i æsken.

Duncker opdagede, at en del testdeltagere ikke kunne løse opgaven, fordi de ikke umiddelbart evnede at forestille sig æsken brugt til andre formål end til opbevaring af tegnestifterne. Testpersonerne forsøgte i stedet at sætte stearinlyset fast direkte på væggen evt. med smeltet stearin osv. De kunne simpelthen ikke tænke ud af boksen.  Jeg har en privat teori der går ud på, at jo mere man er ekspert på et område  –  eller jo tættere man sidder på problemerne, jo sværere er det at tænke nyt – så skal der en hjælpeproces til for at bryde de vante tankemønstre og forestillinger – men er det ikke bare sund fornuft?

Det var mange ord – men her er en video med John Gleese, som fortæller om kreativitet på en utrolig humoristisk og tankevækkende måde

John Gleese om kreativitet  (åbner i YouTube).

Det glade budskab er, at kreativ tænkning og ideudvikling kan udvikles og befordres med et åbent og humoristisk sind. Det er ideen i mine workshops, som alle er baseret på visualisering og arbejdet med billeder – også helt i Einsteins ånd. Læs om workshops her på siden.